Sundby Park
– det grønne åndehul midt på Amager
Med en bolig i Sundby Park er du centralt placeret på Amager, og alligevel tæt på vandet og de grønne og naturskønne områder. Du kan på kort tid, i gå- og cykelafstand, komme til Amager Fælled og Københavns havn på den ene side, og Amager Strandpark på den anden side. Samtidig er du tæt på byen, hvor du har alt lige rundt om hjørnet. Butikslivet blomstrer på Amagerbrogade, som blot er få hundrede meter væk. Der er daginstitutioner, skoler, indkøbscenter, sportshaller og mange hyggelige caféer og restauranter i nærområdet.
Københavns city nås på et øjeblik med metro, bus, cykel eller bil.
Kort sagt: Amager har sin helt egen stemning og identitet
Tæt på Øresund med Amager Strandpark som nabo
På cykel kan man på kun fem minutter nå Amager Strandpark, der byder på et væld af muligheder for alle. Det kan være en gåtur med barnevognen på stien, en spadseretur hånd i hånd, krabbefiskeri med de små, besøg på naturcenter Amager Strand og sportsfolkene kan dyrke alt fra havsvømning over SUP, kitesurfing, kajak til løb, beachwolley og sågar udspring fra badeanstalten Kastrup Søbad kaldet ”Sneglen”.
Strandparken er oplagt til strandhygge og badning hele året rundt, ikke mindst fra den populære badeanstalt ”Helgoland” Har man lyst til afslapning, er der altid noget at kigge på fra strandparkens mange bænke og oaser. Amager Strandpark er bundet sammen af et intelligent stisystem med plads til gående, rulleskøjteløbere og cyklister.
Med Sundby Park har arkitektfirmaet Luplau Poulsen, entreprenørvirksomheden Q-Construction og ejendomsselskabet Emilienborg skabt et projekt ud over det sædvanlige. Byggeriet er udarbejdet med øje for et moderne og kreativt arkitektonisk udtryk så det harmonerer fint med dets unikke, grønne placering. Begge bygninger ligger direkte op ad den gamle Sundby Kirkegård som i forbindelse med områdefornyelsen bliver omdannet til bydelspark i 2020.